AAL_010709-119975.jpg

Transport

Uanset hvilket transportmiddel du foretrækker, kommer du nemt og bekvemt til Aalborg.

Aalborg Lufthavn er ideelt placeret kun 10 minutters kørsel fra byens centrum, hoteller og mødefaciliteter. Den moderne og fleksible lufthavn har et omfattende rutenetværk og tilbyder direkte flyvninger fra både København og Norden og store internationale knudepunkter som Amsterdam.

Også færge, tog og bus er naturligvis en mulighed. Kommer du med tog eller bus, står du af midt i mødebegivenhedernes centrum. Aalborg er let tilgængelig for de fleste.

  • Med fly

    Deltagere fra de nordiske lande vil ofte flyve til Aalborg via København; en rute med flere end 30 daglige afgange og en flyvetid på blot 35 minutter. SAS og Norwegian flyver direkte til København fra Oslo, Bergen, Stavanger, Trondheim og Kristiansand. British Airways flyver desuden fra Oslo direkte til Aalborg alle ugens dage med undtagelse af lørdag.

    For yderligere information om flyvninger til og fra Aalborg, se Aalborg Lufthavns hjemmeside: Aalborg Lufthavn

    SAS

    Norwegian

    British Airways

  • Til og fra lufthavnen

    Når du ankommer til Aalborg Lufthavn, er der kun 10 minutters kørsel med bus eller taxa til centrum.

    Bus nr. 12 kører fra lufthavnen flere gange i timen og bringer dig til centrum. Afgangstiderne finder du på Rejseplanen. Billetten koster DKK 22 pr. person (enkeltbillet). Chaufføren tager kun i mod kontanter. Hæveautomat forefindes i lufthavnsbygningen.

    Taxaer holder klar lige uden for terminalbygningen. Prisen for en taxatur fra lufthavnen til hotellet koster DKK 180-300 afhængig af hotellets beliggenhed. Under opholdet i Aalborg kan taxaer bestilles på +45 98101010 (Aalborg Taxa).

  • Med tog eller bus

    I Aalborg Centrum, tæt på konferencestedet, finder du Aalborg Banegård og Aalborg Busterminal. Herfra ankommer løbende busser og tog fra hele landet. InterCity-tog kører mellem København og Aalborg en gang i timen.

    For flere informationer om jernbanenettet i Danmark, besøg DSB’s hjemmeside: DSB eller planlæg din rejse på Rejseplanens hjemmeside: Rejseplanen.

    Nordjyllands Trafikselskab (NT) sørger for, at der kører rutebusser i hele regionen og lokalt i Aalborg. Også busrejser kan med fordel planlægges med hjælp fra Rejseplanen. Rejseplanen kombinerer tog, regional- og bybusser og giver dig den hurtigste og mest bekvemme rejseplan.

  • Med færge

    Stenaline og Colorline tilbyder adskillige forbindelser fra Sverige og Norge til Hirtshals (70 km fra Aalborg), Frederikshavn (65 km fra Aalborg) og Grenå (115 km fra Aalborg). Fjord Line har desuden en forbindelse fra Kristiansand i Norge til Hirsthals (70 km fra Aalborg). Bil kan medbringes.

  • Med bil

    Aalborg har direkte motorvejsforbindelser til København og Tyskland. Køer opstår sjældent, og fartgrænsen er 130 km/t. Der findes adskillige biludlejningsfirmaer i Aalborg og andre større byer i Danmark, f.eks. AVIS, Europcar, Hertz, og PS Biludlejning. Ruteplanlægning kan eksempelvis ske på Google Maps eller ViaMichelin.