Opsamling dag 3

Opsamling på dag 3
De seneste to dage har vi fået bud på årsagerne til og konsekvenser af uligheden i folkesundheden samt fået mange bud på, hvordan vi kan skabe socialt bæredygtige løsninger. På konferencens sidste dag har vi været oppe i fugleperspektiv og fået indblik i de tidslinjer og samfundsstrukturer, som folkesundhedsarbejdet udfolder sig i.

30 års sundhedsarbejde
Finn Diderichsen åbnede dagens faglige program med et inspirerende tilbageblik på de sidste 30 års folkesundhedsarbejde. Vi er kommet langt i de nordiske lande ift. at udligne økonomisk ulighed, men vi er stadig langt fra målet om at opnå lighed i sundhed. FNs udviklingsmål er et vigtigt omdrejningspunkt for den fremtidige indsats. Der er politisk energi i disse mål, og alle sektorer kan samles om målsætningerne og dermed bidrage til en fokuseret indsats.

Forebyggelse som god investering
Også Franco Sassi understregede vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde - at personer, der arbejder med folkesundhed, konstant arbejder med at formidle til andre sektorer og forvaltninger. Den forebyggende indsats kan i mange tilfælde også være en god investering set fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Dog reducerer forebyggelse ikke altid udgifter til sundhedsvæsen mv., så fra en økonoms synspunkt er det derfor ikke nødvendigvis et argument for at gennemføre forebyggelsestiltag. Det grundlæggende argument - og det burde egentlig være det eneste nødvendige - er, at man med forebyggelse undgår sygdom og død.

Empowerment i sundhedsarbejdet
Gerard Hastings modtog stort bifald for sit indlæg. Som Sassi havde han også fokus på et økonomisk aspekt af folkesundhed, men her gjaldt det den ubehagelige sammenhæng mellem markedskræfter og usund levevis. Vores markedskræfter og livsstil trækker os ind i et forbrug, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved. I dagligdagen glemmer vi, at vi har både muligheden for og pligten til at handle og involvere os. Kodeordet er empowerment, både i kampen mod de globale udfordringer, som truer menneskeheden, og i de nære folkesundhedsudfordringer, vi står overfor.

Det nye normal
Pointen om, at forbrug og usund levevis er blevet normaliseret gik igen hos Chris McDonald, som fik det sidste ord på dette års folkesundhedskonference. En stor udfordring i folkesundhedsarbejdet er, at vi har vænnet os til en usund levevis. Vi betragter det som fuldstændig normalt at være inaktiv 22-23 timer i døgnet. Vi betragter det som normalt, at vi konstant er koblet op til digitale medier. Det er blevet normalt, men behøver det at være normalt? Når det usunde bliver normaliseret, kan det være en trussel for folkesundheden og menneskers trivsel og en væsentlig del af arbejdet med folkesundhed består derfor i at turde sætte spørgsmålstegn ved det, vi kalder normalt.

Afslutning
De sidste tre dage har på hver sin måde givet os vigtig ny viden og læring, som vi kan tage med os i det videre arbejde med folkesundhed. Vi har erfaret, at vi i de nordiske lande har meget til fælles, men også er meget forskellige - især på det lokale niveau. Derfor skal vi huske, at løsninger fra et land ikke kan overføres direkte til et andet, men skal implementeres i overensstemmelse med den kulturelle kontekst. Alligevel vil oplæg og diskussioner fra denne konference forhåbentlig være med til at udvikle vores indsats hver især. Tak for denne gang! Vi glæder os til næste Nordisk Folkesundhedskonference i Island i 2020!